Dine medarbejders trivsel øges med god catering på arbejdspladsen.

Lækker catering skaber trivsel på arbejdspladsen

Trivsel

Det er meget vigtigt for vores evne til at yde vores bedste, at vi får den rigtige kost. Frokostpausen er en essentiel del af arbejdsdagen, fordi det er her, man kan fylde depoterne op med energi til dagens resterende arbejdstimer. I gamle dage bestod frokost på arbejdspladsen for det meste af en lunken leverpostejsmad, som havde ligget i tasken i timevis. Men i dag gør flere og flere arbejdspladser brug af muligheden for at få kvalitetsmad leveret af et catering firma. Når udbredelsen af catering er steget støt gennem de senere år, skyldes det mange faktorer, som du kan få et indblik i gennem denne guide. Ved at læse med her får du et overblik over, hvordan du kan bruge catering i dit firma til at skabe trivsel samt hvilke fordele, der er forbundet med en professionel madordning.

God frokost = glade medarbejdere

En af de ting, som catering oftest bliver brugt til i virksomhedsregi, er frokostordninger. Hvis du indgår en frokostaftale med et cateringfirma, får du en færdig frokost leveret til arbejdspladsen på et aftalt tidspunkt. Dette har store fordele. For det første er kvaliteten af maden i top, da den er lavet af professionelle. For det andet er maden frisklavet og dermed langt mere indbydende end madpakken, som bliver smurt mange timer før, den skal spises.

Catering er dog ikke bare god mad. En god frokost er også med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen, hvilket i sidste ende højner arbejdsmoralen. Hvis medarbejderne mærker, at der bliver sat pris på deres indsats, er de også mere tilbøjelige til at give den en ekstra skalle, når frokosten er slut.

Mad til særlige lejligheder

En god og solid frokost er med til at gøre dagligdagen behagelig på arbejdspladsen og skabe trivsel for dine medarbejdere. Catering er imidlertid også oplagt, hvis din virksomhed skal være vært for begivenheder, der kræver forplejning, som er lidt ud over det sædvanlige. Det kan være kurser, reception, møder, besøg fra samarbejdspartnere eller andet. I sådanne situationer vil du kunne kontakte et catering firma der servicerer erhverv med ønsker til eksempelvis buffet, kagebord, ost og pølser, eller hvad end der ville passe godt til det pågældende arrangement.

Stor variation

Vi ved, det er vigtigt at spise varieret, men i en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at opfinde den dybe tallerken, hver gang der skal laves madpakke, og derfor kommer frokosten ofte til at bestå af en fortærsket klassikker. Ved at bestille mad fra et catering firma får du sund og varieret mad, som er baseret på årstidens råvarer. Maden er lavet af professionelle, som har et noget større repertoire, end den lille håndfuld idéer, man selv kan tvinge ud af ærmet.

Tager hensyn til personlige ønsker

De fleste catering firmaer vil arbejde ud fra et menukort, men er samtidigt meget åbne over for særlige ønsker og behov. Skal der eksempelvis bruges mad til vegetarer eller allergikere, skal dette blot oplyses, så finder leverandøren ud af at strikke en menu sammen ud fra de valgte kriterier. På den måde kan alle medarbejdere i virksomheden få glæde af catering.

Catering – et miljøvenligt valg

Vi skal passe på miljøet, og en af de måder, vi kan gøre det på, er at nedsætte vores madspild. Det kan være meget svært at beregne, hvor meget hver enkelt person spiser, og derfor ender man ofte med at stå med alt for mange rester, hvis man selv laver mad til mange personer. Her kan man igen få gavn af catering firmaets professionalisme. Folk, der til dagligt arbejder med at levere mad ud af huset, er eksperter i at beregne, hvor meget der skal bruges af en bestemt ret, og på den måde bliver madspildet mindsket, hvis man får maden leveret professionelt.