Man skulle tro I holdt geder!

Det var kommentaren fra Sonja Lunds mand, da han engang kom ind for at hente hende på jobbet. For selvom han selv var ryger, var luften uudholdelig: Sonja sad i et lille kontor samme med fire andre, alle rygere - den ene røg store cigarer hele dagen. "Jeg har virkelig siddet i et røgmiljø, det må jeg indrømme. Og jeg har aldrig sådan for alvor overvejet at holde op. Ikke før her sidst i 90erne. Og det er jo helt tåbeligt, for jeg ved det jo godt - jeg er jo ikke dum".

Idag er 63-årige Sonja Lund KOL-patient med kun 35 % tilbage af sin normale lungekapacitet. Hun holdt ovenikøbet først op med at ryge for nylig, sådan for alvor, selvom hun har haft besvær med at trække vejret normalt siden 1998. Og nikotinens gule øjne stirrer stadig Sonja direkte i ansigtet. "Jeg tror da godt, jeg kunne ryge igen osse - men jeg ved, at der er nogle ting vi gerne vil, bl.a. planlægger vi en rejse til Mexico, og vi har lige været i Athen. At rejse er jo håbløst, hvis man ikke kan gå rundt. Hvad skal man til Athen for, hvis man bare kan sidde på sit hotelværelse. Jeg kan kun leve et aktivt liv og rejse ved ikke at ryge - så simpelt er det. Det er det valg jeg har."

Udlængsel

Sonja tog til København som 21-årig, hvor hun begyndte som barnepleje-elev. For det var en af de ting, man kunne blive uden en boglig uddannelse i forvejen.

"Jeg ville jo gerne uddanne mig, for jeg havde arbejdet siden jeg var 14 som ung pige i huset. Mine forældre havde ikke råd til, at jeg kunne gå i skole, og jeg havde sådan en udlængsel - jeg passede slet ikke til landet. Jeg havde sådan en evne til at støde imod og gøre de forkerte ting."
I København mødte hun sin mand, og han kendte en, som kendte en, som havde brug for en til at arbejde på kontor. Sonja tog et 40 timers skrivemaskinekursus, og så var det det. For "i 60erne kunne man jo få arbejde, bare man kunne tænke selv".

Udbrændt

Fra 1969 til 1998 arbejdede Sonja det samme sted, ude i det røgfyldte lokale i en lille virksomhed på Amager, hvor hun efter næsten 30 år bad om sin afsked. Hun følte sig simpelthen træt og udbrændt. Hver dag tog hun bussen en time på arbejde, og så snart hun satte sig ned i sædet, faldt hun omgående i søvn, på trods af at hun havde passet sin seng aftenen før. På det tidspunkt vidste Sonja dog ikke, at det var helbreddet, der var noget galt med.

"At det var begyndende KOL, det vidste jeg ikke dengang. Men jeg begyndte at hoste meget." Det var først på en ferie i Lissabon i 1998 det gik op for Sonja, at hun virkeligt havde et problem. Hun kunne ikke følge med de andre rejsedeltagere rundt i de bakkede gader i byen, og da hun kom hjem, gik hun til sin læge og fik taget nogle prøver.

"Min læge dengang vidste slet ikke hvad rygerlunger, eller KOL for den slags skyld, hvad det var. Nej, jeg havde nok bare noget astma. Og der gik faktisk lang tid før det ligesom gik op for mig, at det var noget permanent det her. At det var noget kronisk. Selvfølgelig ignorerer man det også, fordi man har lidt dårlig samvittighed over de cigaretter. Men jeg satte da mit røgforbrug ned", fortæller Sonja.

Iltflaske

Det var bare ikke nok. For tre et halvt år siden blev Sonja indlagt på Bisbebjerg med lungebetændelse, to gange med ganske få måneders mellemrum. Her fik hun bekræftet at der var sket en varig, uhelbredelig skade, og at det her bestemt ikke var noget, der blev klaret med astma-medicin. Men hun røg stadig.
En ny læge anbefalede Sonja til Lungemedicinsk afdeling i Hvidovre, hvor hun startede genoptræning. "Det meste foregik, mens vi sad på stole, men flere kunne jo dårligt løfte foden fire gange uden at skulle sidde og puste for at få vejret - og der var flere, der kom med iltflasker og de kunne slet ikke klare sig uden. Du kan tro det hjalp på motivationen at se dem! Så var jeg jo sluppet heldigt, ikke?", fortæller Sonja.
Men glæden var stakket. Efter de første målinger var meldingen til Sonja, at hun var én af dem, der muligvis skulle have ilt med hjem.
"Der havde jeg det bare SÅ dårligt", slår Sonja ud med hænderne. "For dengang, der røg jeg jo stadigvæk. Men der var vi så gudskelov lige begyndt på det rygestop-kursus, som de også tilbød på Hvidovre, min mand og jeg".

Rygestop

Sonja besluttede for første gang seriøst at opgive den last, der var den direkte årsag til hendes sygdom. Stærkt støttet af sin mand blev cigaretterne lagt på hylden, og det gav resultater på rekordtid. Allerede da hun kom til genoptræning en uge efter rygestoppet sagde lægerne ifølge Sonja: Hvad er det sket med dig? Den måde du bevæger dig på, den måde du ser ud, passer da slet ikke med de målinger, vi lavede sidst? Nej, svarede Sonja - men jeg er også holdt op med at ryge.. "For mig skete der virkelig en stor ændring. Altså jeg kunne pludselig få luft og alt muligt. Ja, før kunne jeg nogen gange sidde forpustet på sengekanten, og skulle have luften inden jeg havde kræfter til at lægge mig ned på puden - og det var fuldstændig væk. Jeg kan slet ikke beskrive det", siger Sonja.

Den dårlige samvittighed

Hvidovre Lungeklinik var ifølge Sonja den støtte og det spark, som var nødvendigt for at få hende ud af den selvmedlidenhed der opstår, når man ikke kan få sin vante nikotin. "Det er i virkeligheden ikke så svært, som man går og bilder sig ind," siger hun idag. "For det er kun i glimt, trangen kommer. Og når den trang kommer, så foretager jeg mig et eller andet for at aflede tankerne om den der smøg, indtil det går væk."

Det værste for Sonja er idag, at hun hele tiden forsøgte at skjule, hvordan hun havde det. Både overfor sine børn og sin mand, på grund af den dårlige samvittighed over at ryge. "Jeg havde jo også dårlig samvittighed overfor børnebørnene, for som min søn sagde: Nogle gange tror jeg slet ikke du gider at leve så længe, at du kan få glæde af dine børnebørn!"

At ryge eller rejse

For Sonja er valget idag reelt mellem at ryge sig til en iltflaske og tilværelsen i en stol hjemme foran fjernsynet - eller at gå ud og opleve verden. At have noget at leve for, uden smøgerne. Og Sonja har valgt. "Vi er 4 par, der har spillet kort i 25 år, og vi har rejst fantastisk meget sammen. I begyndelsen røg syv ud af de otte. Idag er der kun en enkelt, der en gang imellem ryger en cigar, for ingen af os kan jo tåle det! Nu om dage sidder vi jo meget af tiden og diskuterer vores dårligdomme. Det gjorde vi da ikke før i tiden", ler Sonja, "og det er da fordi vi har røget helbreddet bort. Og så må vi jo stoppe, mens legen er forholdsvis god, for ellers kommer vi da ikke ud at rejse mere."

Journalist Claus Rønnex
Oktober 2004