4. oktober 2006: REGERINGEN VIL FORBYDE OFFENTLIG RYGNING
I december vil sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremsætte et lovforslag, der skal forbyde rygning på offentlige arbejdspladser, institutioner og i det offentlige rum.
Hvis regeringen får flertal for forslaget, kan det betyde at rygerne allerede fra næste vinter skal finde vinterfrakken frem, når nikotintrangen skal stilles.
Med det offentlige rum mener regeringen butikscentre, idrætsklubber, sportshaller og kulturinstitutioner, som blandt andet biografer, teatre og kulturhuse.
Derudover skal der laves rygeregler på alle private arbejdspladser, der skal forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning mod deres vilje. Desuden skal der laves særlige rygeregler på serveringssteder.
Forslaget er en del af regeringens nye lovkatalog for næste folketingssamling.
Kilde: Politiken, Netdoktor, 4. oktober 2006

2. oktober 2006: MINDST 300.000 DANSKERE HAR KOL VISER NY UNDERSØGELSE
En befolkningsundersøgelse blandt 5000 mennesker i alderen 45-84 år i Nordjyllands og Viborg amter, der er foretaget af forsker og praktiserende læge Jens Georg Hansen, viser skræmmende tal om hyppigheden af KOL.
”16 procent, eller godt og vel hver sjette i denne aldersgruppe, havde nedsat lungefunktion i varierende grad. Jeg vurderer, at ca. halvdelen havde det i mild grad og resten i sværere grad. Det er virkelig et overraskende stort tal,” siger Jens Georg Hansen.
Hvis tallene fra Nordjylland også gælder i resten af landet, betyder det at mindst 300.000 danskere har KOL.
Charlotte Fuglsang, der er direktør i Danmarks Lungeforening, er også rystet over tallene: ”Vores frygt er nu blevet bekræftet. Nemlig at der er væsentlig flere danskere med KOL end de 200.000, vi almindeligvis har regnet med. Så hvis man tror, at lungekræft er det eneste, man kan få af at ryge, er man forkert på den. KOL er en risiko, der er mindst lige så stor. Den har blot ikke den samme bevågenhed som kræft har i befolkningen, og heller ikke blandt politikerne”, siger hun.
Kilde: Politiken, Netdoktor, September 2006.

23. april 2006: KVALITET AF KOL-BEHANDLING SKAL MÅLES
Hver dag dør ti danskere af KOL, og mindst 200.000 danskere lider af sygdommen. Alligevel har der indtil nu ikke været nogen systematisk overvågning af behandlingen. Det vil amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab nu råde bod på. Fra næste år indleder de en landsdækkende måling af kvaliteten af KOL-behandlingen i det såkaldte Nationale Indikator Projekt (NIP), som kommer til at dække både sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne. Det skriver Dagens Medicin, 21. april 2006.
NIP måler i dag behandlingskvaliteten for bl.a. apopleksi, hjertesvigt, lungekræft, hoftebrud og skizofreni, og snart kommer der data for diabetesbehandlingen.
Danmarks Lungeforening hilser det nye initiativ velkommen: "KOL er en af de helt store folkesygdomme, og vi har længe haft et ønske om bedre kvalitets-sikring af KOL-behandling og rehabilitering. Derfor ser vi frem til, at KOL nu kommer med i NIP-programmet", siger Johannes Flensted-Jensen, formand for Danmarks Lungeforening.

MISTANKE OM UENS BEHANDLING
Det har længe været et ønske at overvåge flere af de store folkesygdomme, oplyser lederen af NIP, cheflæge Paul Bartels til Dagens Medicin: "Vi har spurgt stort set alle parter i sundhedsvæsenet om, hvad der skulle være NIP’s ottende sygdomsområde, og næsten alle har peget på KOL. Det er en af de helt store, kroniske folkesygdomme, og samtidig har fagfolkene en formodning om, at der er stor variation i behandlingsindsatsen, og alene det er grund nok til at begynde at måle kvaliteten", siger han til Dagens Medicin.
KOL-patienter får langsomt ødelagt lungefunktionen og lever med sygdommen i mange år. Af samme grund tegner de sig for en stor del af indlæggelserne på de medicinske afdelinger, men patienterne behandles også hos deres praktiserende læge, og de mest syge passes ofte af kommunernes hjemmepleje. Det er med til at gøre målingen af kvaliteten til en særdeles kompliceret affære.
NIP håber, at man kan være klar med et bud på, hvordan kvaliteten af behandlingen skal måles, ved årsskiftet. Derefter går der et år med at afprøve målemetoden, så de første kvalitetsmålinger kan være klar i 2008, skriver Dagens Medicin.
Kilde: Dagens Medicin, 21. april 2006 og Danmarks Lungeforening

19. april 2005: KRITIK AF REGERINGENS INDSATS MOD RYGNING
Flere læger, forskere og sundhedsorganisationer kritiserer regeringen for at lade stå til i kampen mod rygning. Hvert år dør 12.000 danskere af sygdomme der kan relateres til rygning, f.eks KOL, lungekræft og hjerte-kar-sygdomme. "Det burde være politikernes ypperste ansvar at sørge for, at 12-15-årige unge ikke bliver snydt ind i nikotinafhængighed, så de dør alt for tidligt", siger Philip Tønnesen, ledende overlæge på Gentofte Amtssygehus. Speciallæge og tobaksforsker Stig Jørgensen efterlyser blandt andet bedre efteruddannelse af de praktiserende læger og flere forebyggende samtaler med patienterne.
Kilde: J. Ringkøbing, F. Hvilsom og I. Ebbensgaard, Politiken, 15. april 2005

17. april 2005: KOL-PATIENTER FÅR EGNE SYGEPLEJERSKER
Århus Sygehus er som det første i landet på vej med et tilbud om professionelle hjælpere, der kan sikre patienter med alvorlige kroniske sygdomme den rigtige behandling og pleje både i hjemmet og på sygehuset. I første omgang er det patienter med KOL, der får tilknyttet en specialuddannet sygeplejerske, når sygehuset til sommer indleder et pilotprojekt, men ambitionen er at udbrede ordningen til andre kroniske patienter, oplyser cheflæge Anne Thomassen. "Planen er, at hver specialsygeplejerske skal følge ca. 50 patienter med KOL. De skal være patienternes advokat overfor alle de andre der er involveret, hvad enten det er den praktiserende læge, hjemmehjælpen eller sygehuset, Det kan sikre patienterne en meget bedre livskvalitet og et betydeligt fald i akutte indlæggelser" siger Anne Thomassen. Hun understreger, at formålet ikke er at spærre patienternes adgang til sygehuset. Men for patienter med alvorlige sygdomme - som f.eks. KOL - kan det være en stor belastning at blive indlagt.
Når pilotprojektet er færdigt, planlægger Århus Sygehus et forsøg, hvor KOL-patienter der samtidig har andre kroniske lidelser, trækker lod mellem standardbehandlingen og tilbuddet om en specialsygeplejerske som guide.
Kilde: Ole Felsby, Dagens Medicin, 15. april 2005.

10. april 2005: LANGT FLERE TILFÆLDE AF KOL END HIDTIL ANTAGET
Første delresultat af en stor undersøgelse i 2 jyske amter tyder på, at op mod hver femte dansker over 45 år har nedsat lungefunktion. Hidtil har man anslået antallet af danskere med KOL til 200.000, men tallet er måske dobbelt så stort. Praktiserende læge Jens Georg Hansen fra Ålborg er leder af undersøgelsen i Nordjyllands og Viborg Amt, hvor der foreløbig er undersøgt 900 personer mellem 45 og 84 år. Målet er at undersøge 8.500 personer og undersøgelserne foregår hos 195 praktiserende læger i de 2 amter. Formålet med undersøgelsen er dels at finde ud af forekomsten af KOL, dels at kortlægge årsagssammenhænge. Hvordan spiller miljø, arv, rygevaner m.v. ind, og hvad betyder det om man bor på landet eller i en by? Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Ålborg Sygehus og Århus Universitetshospital. "Baggrunden er som bekendt skræmmende: KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, og antallet af tilfælde er steget med 50 % siden 1985. For kvinders vedkommende er der sket en fordobling af tilfældene, og det har uden tvivl sammenhæng med at vi er det land der har flest kvindelige rygere. Antallet af rygere er måske nok faldende, men til gengæld er den andel af rygerne der er storrygere stigende. Med undersøgelsen vil vi for alvor sætte fokus på hyppighed og årsager, og vi forventer at kunne komme ud med et resultat om et år fra nu", siger Jens Georg Hansen.
Kilde: Ugeskrift for Læger, 4. april 2005
[Læs artiklen i sin helhed i Ugeskrift for Læger]

29. januar 2005: REHABILITERING I DANMARK ER BILLIG OG EFFEKTIV
En status efter de første 100 KOL-patienter, som har gennemført et 7 ugers rehabiliteringsprogram på Hvidovre Hospital, viser at rehabiliteringen generelt både øger patienternes livskvalitet og deres fysiske formåen. Det sidste betyder at deres "aktionsradius" forøges, og at de bliver i stand til at genoptage aktiviteter som de tidligere har droppet på grund af deres sygdom.
Patienterne trænede 2 dage om ugen på hospitalet, hvor de også modtag undervisning om sygdommen. De øvrige dage trænede de hjemme og førte træningsdagbog. Træningen var individuelt tilrettelagt, så alle patienter trænede med en intensitet svarende til 85 % af deres maksimale arbejdskapacitet. Efter programmet kunne patienterne i gennemsnit gå 65 % længere end de kunne før de startede rehabiliteringen. De mandlige patienter havde lidt bedre effekt af træningen end de kvindelige, og det viste sig at træningen havde større effekt hvis den blev gennemført i perioden april til oktober, fremfor i vintermånederne. Generelt var den forbedrede udholdenhed ledsaget af en tilsvarende effekt på selvoplevet livskvalitet, bedømt ud fra et standardiseret lungespecifikt spørgeskema (SGRQ) som patienterne udfyldte før og efter rehabiliteringsprogrammet. Ud af de 100 patienter, som gennemførte programmet, fik 60 patienter en overbevisende gevinst, med mere end en fordobling af deres udholdenhed, og samtidig en klinisk betydningsfuld forbedring i livskvalitet. 24 patienter fik enten gevinst i livskvalitet eller i udholdenhed, mens 16 patienter ikke havde målbare effekter af rehabiliteringen. Patienter med meget dårlig lungefunktion og/eller ilt i hjemmet havde lige så god effekt af rehabiliteringen som de mindre syge patienter.
Rehabiliteringsprogrammet var relativt billigt, idet de supplerende lønudgifter til personale beløb sig til 3.000 kr per patient for et 7 ugers rehabiliteringsforløb.
Opgørelsen af effekten af rehabilitering er publiceret i Ugeskrift for Læger af ledende overlæge, dr.med. Peter Lange, i samarbejde med lungesygeplejerskerne Eva Brøndum og Sophie Bolton samt fysioterapeut Gerd Martinez.
Kilde: Ugeskrift for Læger, Januar 2004
[Læs artiklen i sin helhed i Ugeskrift for Læger]

8. januar 2005: 100.000 FÆRRE RYGERE I DANMARK
100.000 danskere har lagt smøgerne på hylden i 2004. Det betyder at andelen af danskere over 13 år, der ryger dagligt er nede på 25 procent. Dette tal var sidste år 27 procent, fordelt på 28 procent blandt mændene og 23 procent blandt kvinderne. Det viser en ny undersøgelse som Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse står bag. Samlet set er antallet af solgte cigaretter dog ikke faldet, da antallet af storrygere, det vil sige folk, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, steget. Hver femte ryger siger, at debatten om passiv rygning har øget deres motivation til at stoppe, og 40 procent, hvilket svarer til en halv million – har planer om at gøre noget ved det.
Kilde: Netdoktor, 7. januar 2005
[Se pressemeddelelse hos Danmarks Lungeforening]

3. december 2004: KOMMUNAL REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL
I Gladsaxe Kommune kører man nu Danmarks første rehabiliteringshold i kommunalt regi for KOL-patienter. Rehabiliterings-programmet foregår på omsorgscentret Kildegården og varer 7 uger. Programmet består af 2 ugentlige trænings-sessioner samt 1 ugentlig undervisningstime hvor patienterne får viden om lungernes funktion, ernæring, rygestop, og om hvordan man får kontrol over den angst, der følger når man ikke føler man kan få luft nok. "Behandlingstilbud i primærsektoren kan være mere overskuelige for patienten og billigere for sundhedsvæsenet" siger praktiserende læge Lill Moll, der er initiativtager til rehabiliteringsprogrammet, som startede for 1 måned siden. Hvis kommunerne opretter flere rehabiliteringstilbud i primærsektoren, kan man ifølge Lill Moll reducere antallet af forværringer i sygdommen som koster dyre hospitalsindlæggelser, og samtidig kan man forbedre patienternes livskvalitet. Tal fra DSI Institut for Sundhedsvæsen viser at KOL-patienter i gennemsnit koster 31.900 kr alene som følge af hospitalsindlæggelser. Til sammenligning er lønomkostningen til et 7-ugers rehabiliteringshold for 6 KOL-patienter ca. 15.000 kr, dvs. kun 2.500 kr per patient.
Kilde: Dagens Medicin, "Stuegang", 3. december 2004

24. oktober 2004: 71 % AF RYGERNE VIL FØLGE RÅD OM RYGEOPHØR
Hvis lægen anbefaler et rygestop, vil 71 procent af hverdagsrygerne følge rådet. Og halvdelen af patienterne ville deltage i et apoteksbaseret rygestopkursus, hvis deres læge anbefalede det. Det fremgår af en ny undersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen.
Lægerne forklarer, at de er opdraget til at tage udgangspunkt i patientens ønsker og ikke pådutte dem noget. Så medmindre de kommer med direkte rygerelaterede sygdomme, så tager lægen ikke emnet op, forklarer projektleder Marie Brandhøj fra Institut for Sundhedsvæsen til Kristeligt Dagblad.
Hun kalder situationen paradoksal, fordi næsten alle danskere ser en læge i løbet af året, og fordi lægerne har en unik chance for at give individuel rådgivning og tilbud, der kan få folk til at kvitte røgen.
Den nye undersøgelse fra Institut for Sundhedsvæsen bygger på interview med 21 praktiserende læger fra Roskilde og Vejle Amt og spørgeskemasvar fra 1250 hverdagsrygere fra hele landet. Derfor skal undersøgelsens resultater tages med forbehold, men tendensen er klar nok, mener Sundhedsstyrelsen, der for nylig nedsatte en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på, hvordan man får flere læger til aktivt at anbefale et rygestop.
De eneste læger, der holder igen, er ifølge Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation, imidlertid dem, der selv ryger: "Og dem er der ikke mange af. Alle vi andre rådgiver om rygning hver eneste dag, så jeg tror simpelthen ikke på, at de tal er rigtige. Når der kommer en patient med en fodvorte, er det klart, at jeg ikke bringer rygning på banen, lige som jeg heller ikke snakker om alkohol eller vigtigheden af at bruge sikkerhedssele. Man kan ikke snakke om det hver gang, men i stedet vente til det rigtige øjeblik. Ellers støder man patienten fra sig", udtaler Michael Dupont til avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, Ugeskrift for Læger, Oktober 2004
[Hent DSI rapporten om rygestopkurser på www.dsi.dk]

14. oktober 2004: 60 MILLIONER KR TIL BEDRE BEHANDLING AF KOL
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har øremærket 60 mio. kroner til bedre behandling af KOL. Bevillingen er en del af en pose penge på i alt 260 mio. kr., som sundhedsministeren har afsat til en generel opprioritering af medicinske sygdomme. Det er sket bl.a. på opfordring af Dansk Folkeparti.
I sommer udsendte Institut for Sundhedsvæsen (DSI) en rapport, som viste, at det årligt koster samfundet i alt knap tre milliarder kroner at behandle patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) - også kaldet rygerlunger. På bagggrund af rapporten opfordrede lungespecialist Peter Lange, Hvidovre Hospital til en særlig indsats for denne gruppe af patienter, og den opfordring har politikerne nu fulgt.
De 60 mio. kr. dækker en treårig periode og skal bl.a. bruges til igangsættelse af KOL-projekter på landets sygehuse, f.eks. i form af efteruddannelse af lungesygeplejersker eller til gennemførelse af faste standarder for behandling af KOL.
Kilde: Ritzau, 13. oktober 2004

11. oktober 2004: FAKTA OM RYGNING OG KOL
Rygere lever 7-10 år kortere end ikke-rygere. I Danmark dør der 12.000 om året af tobaksrelaterede sygdomme, og 66.000 bliver behandlet for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, der for langt størstedelens vedkommende er forårsaget af rygning. Sygehusenes KOL-behandling koster ca. 3 milliarder kr. om året, hvilket svarer til 10 % af de samlede sygehus- og sygesikringsudgifter til behandling af personer over 40 år.
Rygestop er effektivt, og andelen af rygere er faldet støt. I dag ryger 27 % af den voksne befolkning - 24 % af kvinderne og 30 % af mændene er rygere. Danske kvinder har ikke længere "verdensrekord" i rygning, idet denne førsteplads er overtaget af de norske kvinder, men der er fortsat langt ned til det svenske niveau hvor kun 18 % af den voksne befolkning er rygere.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2004; 42 og www.dadlnet.dk, 11. oktober 2004

11. juli 2004: NY RAPPORT FRA DSI BELYSER OMKOSTNINGERNE VED KOL
Patienter med KOL lægger beslag på en relativt stor del af de samlede ressourcer, der årligt anvendes i det danske sundhedsvæsen. Patienterne indlægges hyppigt på sygehusene pga. opblussen i KOL sygdommen, men også pga. andre hjerte- og lungesygdomme, der har sammenhæng med KOL.
DSI Institut for Sundhedsvæsen har i en ny analyse belyst omkostningerne til behandling af 66.000 personer med KOL i Danmark. Gruppen er sammenlignet med en kontrolgruppe som ikke havde KOL, men med samme aldersfordeling som KOL-patienterne. I forhold til kontrolgruppen havde KOL-patienterne et merforbrug af sundhedsydelser som kostede ialt 2 mia. kr. Heraf skyldtes 97 % et øget forbrug af sygehusydelser, mens kun 3 % skyldtes flere besøg hos praktiserende læger. En tredjedel af sygehusomkostningerne skyldtes indlæggelser med KOL forværring, mens 2/3 skyldtes indlæggelser med andre sygdomme (overvejende hjerte-lunge sygdomme).
Kilde: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Juni 2004
[Hent rapporten i PDF på www.dsi.dk]

5. juli 2004: KOL I EKSPLOSIV VÆKST
Nationale retningslinier til forebyggelse af KOL ventes klar inden årsskiftet. Det er mindst 10 år for sent, mener lungeekspert. Antallet af danskere med KOL er eksploderet de seneste årtier. Mere end 200.000 danskere har KOL, og sygdommen koster hvert år ca. 3.500 døde, hvilket gør den til den fjerdehyppigste dødsårsag herhjemme. Siden 1970 er dødstallet tæt på tredoblet, og siden 1990 er hospitalsindlæggelserne for KOL fordoblet for mænds vedkommende og tredoblet for kvindernes. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen nu har nedsat en arbejdsgruppe, der skal formulere nationale retningslinier for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af patienter med KOL. Sygdommen skyldes i langt de fleste tilfælde tobaksrygning, og den mest effektive forebyggelse er rygestop. Men den indsats kommer mindst 10 år for sent, mener én af Danmarks førende lungespecialister, overlæge på Frederikssund Sygehus, Martin Døssing: »Vi står med en rædselsfuld, invaliderende sygdom, som vi rent faktisk kender årsagen til og kan gøre noget ved, hvis der gribes ind i tide,« siger han.
»Men rygerlunger har i årevis været betragtet som en mere eller mindre selvforskyldt sygdom, som der ikke rigtig var noget at gøre ved, for folk ville nok alligevel ikke holde op med at ryge. Derfor er vi kommet alt for sent i gang, og masser af patienter har aldrig fået at vide, hvorfor de er syge, og har aldrig fået hjælp til at holde op med at ryge.«
De nationale retningslinier, der ventes i høring ved årets udgang, skal netop handle om, hvordan man får stillet diagnosen tidligere, hvordan den praktiserende læge bør følge KOL-patienten samt om rehabilitering, oplyser projektleder Jette Blands i Sundhedsstyrelsen.
Kilde: Trine Munk-Petersen, Berlingske Tidende, 3. juli 2004
[Læs artiklen på Berlingske.dk]

4. juni 2004: SOCIAL SKÆVHED I RYGESTOPVANER
En arbejdsløs og lavtuddannet ryger har fem gange dårligere chance for at droppe cigaretterne og gennemføre et rygestopkursus end en ryger med mere end ét års uddannelse. Det viser de første tal fra Inter99-undersøgelsen - en undersøgelse, der skal analysere rygestopvaner indtil 2007. Undersøgelsen har blandt andet som mål at komme i dialog med nogen af de socialt udsatte rygere. Men de første resultater peger på, at rygestoptilbuddene i højere grad skal foregå mellem ligesindede, på arbejdspladser eller arbejdsformidlingen, hvis den udsatte gruppe skal blive røgfri, og så skal støtten til dem være intens, siger den daglige leder af Inter99-undersøgelsen læge Charlotta Pisinger.

Resultaterne viser dog, at det generelt nytter at tilbyde rygere helbredstjek og at give dem råd til hvordan, de ændrer deres livsstil. Tallene fra 2000 viser, at kun 11 procent af folk, der kom i kontakt med Inter99-undersøgelsen, havde overvejet rygestop i forvejen.
I alt sagde 25 procent ja tak til at deltage i rygestopkurser efter helbredstjekket og livsstilssamtalen. Det er altså lykkedes at nå ud til mange ikke-motiverede rygere, men der ligger stadig et stort arbejde forude med at komme den sociale skævhed til livs, siger Charlotta Pisinger.
Kilde: Peter Aagaard, Dagens Medicin, 4. juni 2004

31. maj 2004: CIGARETSALGET STIGENDE I DK EFTER AFGIFTSNEDSÆTTELSEN
Hjerteforeningen frygter, at den danske bestand af cigaretrygere har fået 12.500 nye medlemmer efter afgiftssænkningen og prisfaldet. Sidste år steg salget af cigaretter med 10 pct. men isoleret set var det i sidste kvartal, da afgifterne blev sat ned og prisen faldt, at salget røg op. Skatteministeriet ventede et merforbrug på 125 mio. cigaretter, og konsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen tror på et øget forbrug, og ikke bare et fald i grænsehandelen.
En stigning i antallet af rygere på 12.500 vil medføre at mellem 2.000 og 6.000 personer ekstra vil udvikle Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Kilde: TV2, 31. maj 2004

24. februar 2004: ØGET RISIKO FOR KOL I BYGGEBRANCHEN
Arbejdsmiljøinstituttet bør udrede hvilke fag, der giver risiko for at udvikle Kronisk Obstruktiv lungesygdom (KOL). Det foreslår professor, overlæge Jørgen Vestbo fra Hvidovre Hospital, efter at svenske undersøgelser har vist, at ansatte i byggeindustrien risikerer at få KOL, selvom de ikke ryger. Rygning er årsag til 85-90 % af alle tilfælde af KOL. Risikoen for ikke-rygere opstår på grund af det farlige arbejdsmiljø, som arbejderne befinder sig i. Det er støv, gasser og dampe, som arbejderne er omgivet af, der forårsager KOL. Ikke-rygere har ifølge undersøgelsen dobbelt så stor risiko for at dø af KOL, hvis de udsættes for det farlige arbejdsmiljø, sammenlignet med ikke-rygere i andre erhverv.
Kilde: Ritzau, Jyllands-Posten, NetDoktor m.fl., 24. februar 2004

21. februar 2004: BILLEDER AF TOBAKSRELATEREDE SYGDOMME MINDSKER CIGARETFORBRUGET
Den australske regering foreslår nu at alle cigaretpakker forsynes med billeder af tobaksrelaterede sygdomme og organer ødelagt af tobaksrøg. Lignende advarsler er allerede indført i Canada og Brasilien. Canada var først med disse stærke advarsler, og her har man konstateret et fald i tobaksforbruget på 3 % efter indførelsen. Den australske regering forslår at advarslerne mod rygning skal dække 50 % af såvel forside som bagside på cigaretpakkerne. På bagsiden af cigaretpakkerne vil billedinformationen blive suppleret med tekst og der vil blive henvist til den nationale rygestop-rådgivning.
Kilde: British Medical Journal 2003; 14. februar 2004 (News roundup s. 366). [Læs artiklen i BMJ] Læs mere på  Australian Government - The Treasury

27. januar 2004: STØRRE FOKUS PÅ MEDICINSKE PATIENTER
På Christiansborg er man klar til at sætte fokus på ældre medicinske patienter, som udgør 80 procent af alle indlæggelser på danske sygehuse (En stor del af de medicinske indlæggelser skyldes KOL forværringer).

Socialdemokraterne foreslår en national handlingsplan på området. "Der er sket en skævvridning, hvor denne patientgruppe ikke har fået nok opmærksomhed politisk. Og der er behov for at undersøge, hvordan vi kan undgå, at mange af de patienter ryger ind og ud af sundhedssystemet hele tiden," siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S). Regeringen og Dansk Folkeparti er enige i, at efter flere års fokus på ventelister for knæ- og hofteoperationer, er det tid til at flytte fokus til de ældre medicinske patienter. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener dog modsat socialdemokraterne, at en national handleplan for de medicinske patienter ikke er den rigtige vej at gå. "En national handleplan for alle medicinske patienter vil ramme for bredt," fastslår Lars Løkke Rasmussen.
Kilde: Ritzau, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Fyens Stiftstidende m.fl., 27. januar 2004.
Læs mere på  Netdoktor.dk

11. januar 2004: DANMARK "RØGFRIT" OM 10 ÅR
Sundhedseksperter tror på et røgfrit arbejdsmarked om senest 10 år, og de forudser et forbud mod tobak i det offentlige rum. Kræftens Bekæmpelse anslår, at 85 % af befolkningen til den tid vil være ikke-rygere.
-Forestil dig noget, der slår 12.000 mennesker ihjel om året i Danmark. Det svarer til en middelstor dansk by. Vi må da mindst sigte efter rygeforbud i det offentlige rum, siger Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse. Direktør i Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian Gøttrik, tror på et røgfrit arbejdsmarked om senest 10 år, og han er ikke afvisende over for et forbud i det offentlige rum.
Kilde: Jens Grund og Jesper Stein Larsen, Jyllands-Posten, 26. december 2003. Læs mere på  Cancer.dk

10. januar 2004: ANTALLET AF RYGERE I DANMARK FALDER FORTSAT
Andelen af dagligrygere blandt voksne er i dag 27 procent – det laveste, der nogensinde er målt i Danmark – men stadig et godt stykke fra niveauet i Finland (23 procent) og Sverige (18 procent). 30 procent mænd og 24 procent af de danske kvinder ryger nu hver dag, og mange har planer om at kvitte tobakken til nytår. De nye markante advarsler på cigaretpakkerne øger motivationen til at stoppe hos hver sjette ryger.
En helt ny undersøgelse gennemført blandt 3127 danskere for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse dokumenterer, at det fortsat går den rigtige vej, når det gælder rygning. 27 procent af danskerne over 13 år ryger nu dagligt, hvor det sidste år var godt 28 procent. Blandt kvinder er faldet endnu tydeligere, idet nu kun 24 procent af kvinderne ryger dagligt mod 26 procent sidste år. Der er stadig 3 procent - både blandt mænd og kvinder - der ryger en gang imellem. Alt i alt er der på et år er blevet ca. 55.000 færre rygere i Danmark – og flertallet af dem er kvinder. Også antallet af storrygere er faldet - fra 14 til 13 procent af den voksne befolkning.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 30. december 2003. Læs mere på  Sundhed.dk

25. september 2003: POLITISK VILJE TIL BEDRE BEHANDLING AF KOL PATIENTER
Den nationale KOL-konference som blev afholdt 23. september på initiativ af Danmarks Lungeforening og Dansk Lungemedicinsk Selskab, viste at der var en politisk vilje til at forbedre forholdene for patienter med KOL. Konferencen havde bl.a. deltagelse af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og formanden for amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen. Begge politikere erkendte at fokus i mange år havde været på andre områder som kræft og hjertesygdomme, og at der nu er behov for at give et løft til forebyggelse og behandling af andre medicinske sygdomme, herunder KOL området. I den afsluttende paneldiskussion gav Bent Hansen tilsagn om at Amtsrådsforeningen vil medvirke til at der udarbejdes en national handlingsplan for KOL. Der blev på konferencen fortalt om de mange muligheder der indenfor de seneste år er kommet til KOL patienterne - desværre har mange af mulighederne ikke været reelle tilbud til patienterne, dels p.g.a. manglende viden, dels p.g.a. manglende ressourcer i sundhedsvæsenet. Der blev således givet en status på områderne tidlig opsporing og forebyggelse, medicinsk behandling, akut behandling/non-invasiv ventilation, rehabilitering samt udgående hospital. Ved sidstnævnte forstås at svært syge KOL patienter tilbydes kontrol i hjemmet i stedet for i et lungemedicinsk ambulatorium og at der ved udskrivelsen efter en KOL forværring tilbydes hjemmebesøg i den efterfølgende periode ved en lungesygeplejerske.
Ejvind Frausing Hansen, www.goldcopd.dk
Programmet for KOL konferencen d. 23. september

13. juli 2003: KVINDER KVITTER RYGNING
Danske kvinder er nu ikke længere de mest rygende i Europa. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er andelen af kvinder som ryger faldet fra 35 % i 1994 til 26 % i 2001, hvilket betyder at danske kvinder nu ligger på en sjetteplads. Norske kvinder er nu de mest rygende i Europa. Danske mænd kvitter i et vist omfang også cigaretterne, idet andelen af rygende mænd er faldet fra 38 % til 34 % over en syvårig periode. "Den store mediedækning har været medvirkende til, at flere danskere er holdt op med at ryge. Og det fokus der har været på, at rygning er mere usundt for kvinder, har de danske kvinder været meget hurtige til at reagere på" forklarer informationskonsulent i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Jørgen Falk.

Det kollektive rygestop smitter gradvist af på dødeligheden. Tallene fra 'Statistik 2002' viser, at der er færre tobaksrelaterede dødsfald i Danmark. Især færre mænd dør af rygning. I 1983 toppede tallet med 7.800 tobaksrelaterede dødsfald, mens der i 1998 var omkring 6.500 dødsfald om året. For kvinder steg dødeligheden frem til 1997, hvor 5.610 kvinder døde som følge af rygning. I 1998 var tallet faldet til 5.445. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at afgiften på tobak falder 1. oktober. Og med et prisfald følger normalt et øget tobaksforbrug. "Tobakspriser og forbrug hænger tæt sammen - især blandt unge. En undersøgelse fra Verdensbanken har vist, at hvis man sænker prisen på tobak med ti procent, så stiger tobakssalget med fire procent", fortæller Jørgen Falk. Han frygter, at billige danske cigaretter vil modarbejde tendensen til fald i rygningen.
Kilde: Mette Noppenau, Politiken, 10. juli 2003. [Læs artiklen her]

24. juni 2003: ALT FOR FÅ ÆLDRE BLIVER INFLUENZAVACCINERET
Kun 30 % af de ældre over 65 % bliver influenzavaccineret, selv om staten har sat penge af til formålet, og ambitionen er at mindst 70 % af de ældre bliver vaccineret hvert år i influenzasæsonen. Flere undersøgelser viser at vaccination kan halvere risikoen for at blive indlagt på hospital med influenza, lungebetændelse eller akut forværring i kronisk lungesygdom, og den kan også mindske risikoen for at dø som følge af disse sygdomme. Patienter med KOL har specielt gavn af vaccinationen.
Formanden for de praktiserende læger Jørgen Lassen mener, at det eneste der kan få flere ældre vaccineret, er et tilbud om vaccination fra de praktiserende læger. I dag tilbyder kun et fåtal af de praktiserende læger vaccination, fordi de er utilfredse med betalingen – nemlig 110 kroner per vaccination.
Dansk Sygeplejeråd mener dog at der skal tænkes i nye baner, og at et tilbud om hjemmevaccination vil få flere ældre til at tage imod tilbuddet. "Erfaringer fra forsøg i København viser, at man kan få en langt større dækning ved at tænke anderledes. De svageste ældre kan ikke opsøge egen læge, og derfor er en hjemmesygeplejerske en oplagt mulighed til at vaccinere den gruppe. Vi tror, at succes-kriteriet kan nås ved at bruge sygeplejersker" siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow.
Forslaget fra sygeplejerskerne modtages godt hos en ældreorganisation. "Vi mener, at det er et godt forslag, som har fungeret godt i Københavns Kommune, hvor man nåede en større del af de ældre. Hjemmesygeplejerskerne er allerede i kontakt med de ældre, der føler sig trygge ved dem, så vi synes, at det er naturligt, hvis sygeplejersker indgår i denne ordning" siger konsulent i Ældre Sagen, Jesper Cederkvist.
Kilde: Kasper Krogh, Jyllands-Posten, 23. juni 2003.

24. april 2003: KOL DRÆBER HVER DAG 10 DANSKERE
En rapport, som Statens Institut for Folkesundhed offentliggør i dag, viser, at KOL (rygerlunger) dræber næsten tre gange så mange som for godt tredive år siden. Til de 3.500 dødsfald, som er direkte relaterede til KOL, kommer omkring 2.200 tilfælde, hvor lungelidelsen er medvirkende dødsårsag. Det betyder, at KOL i dag har en finger eller mere med i spillet ved hvert tiende dødsfald. "Rygerlunger er den eneste af de store kroniske sygdomme, der er i stigning. Det er både usædvanligt og alarmerende", siger seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, Knud Juel, som er en af kræfterne bag rapporten.
"Rygerlunger har været ignoreret fuldstændig af det danske sundhedsvæsen i mange år, fordi det er en lavprestigesygdom. Men den går ikke længere - nu bliver vi simpelthen nødt til at tage fat om problemet«, siger overlæge Martin Døssing, som er rapportens anden bagmand. Han efterlyser tilbud om rygeafvænning og rehabilitering i form af træning. "Rehabilitering findes ikke ret mange steder i landet, og næst efter rygestop er det det, der virker allerbedst. Det er en skandale, at det danske sundhedsvæsen ikke kan leve op til det", siger han.
Kilde: Trine Lundager og Elisabeth Astrup, Politiken, 24. april 2003. [Læs artiklen her]

Rapporten om KOL kan bestilles hos Statens Institut for Folkesundhed

24. april 2003: KOL DØDSFALD 6-DOBLET BLANDT KVINDER
Antallet af danske kvinder, der dør som følge af KOL, er næsten seksdoblet siden 1970. De seneste tal viser, at 1.750 kvinder årligt dør af sygdommen. Dermed har Danmark mere end dobbelt så høj dødelighed blandt kvinder på grund af KOL, sammenlignet med Norge og Holland, der optager henholdsvis anden- og tredjepladsen på den vesteuropæiske rangliste. Det viser en rapport, som Statens Institut for Folkesundhed offentliggør i dag. "Det er tal, der bliver lagt mærke til ude i verden - de er exceptionelle og meget bekymrende", siger seniorforsker Knud Juel, der sammen med lungemediciner Martin Døssing står bag rapporten. De høje tal placerer sygdommen som den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark kun overhalet af kræft, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen. I alt lider 200.000 danske mænd og kvinder i dag af KOL, og intet tyder på, at sygdommens udvikling vil stagnere foreløbig. Den høje dødelighed blandt danske kvinder er ifølge Knud Juel resultatet af en lang periode med cigaretrygning. "Danske kvinder har røget meget længe, og de har startet rygningen tidligere end kvinder i andre lande", siger han.
Kilde: Trine Lundager og Elisabeth Astrup, Politiken, 24. april 2003. [Læs artiklen her]

Rapporten om KOL kan bestilles hos Statens Institut for Folkesundhed

11. april 2003: BEDRE LIVSKVALITET FOR PATIENTER MED KOL
En sygeplejefaglig intervention på lungemedicinsk afsnit på Hillerød Sygehus har betydet, at patienter med svær kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) har fået bedre livskvalitet, større tryghedsfølelse og kortere indlæggelse. Under patienternes indlæggelse på lungemedicinsk afsnit fik de tilbud om at få besøg af en projektsygeplejerske i hjemmet i alt tre gange efter udskrivelsen - henholdsvis efter to uger, efter tre måneder og efter et år. Under besøgene fik både patient og pårørende undervisning og vejledning i at leve med sygdommen og de faktorer, der forværrer den, som f.eks. forkølelse og influenza, tobaksrøg og angst. Målet var bl.a. færre indlæggelser forårsaget af bedre daglig mestring af sygdommen via sygeplejerskens indsats. Indsatsen skulle skabe større tryghed hos hver enkelt patient. Projektet viste sig at være en succes.
Kilde: Eva Thune Jacobsen, Sygeplejersken, 11. april 2003. [Læs artiklen her]

Rapporten om "Sygehusbaseret forebyggelse for KOL-patienter under indlæggelse og i hjemmet" kan bestilles hos DSI Institut for Sundhedsvæsen

4. april 2003: STØRRE ADVARSLER PÅ CIGARETTERNE
Fra næste måned begynder Skandinavisk Tobakskompagni A/S - som producerer Prince-cigaretterne - at sætte større advarselstekster på cigaretpakkerne. Advarslerne om at rygning er yderst sundhedsskadeligt vil fremover fylde 30 % af forsiden og 40 % af bagsiden. De større advarsler er en konsekvens af et direktiv fra Europa-kommissionen som senere af Folketinget er omsat til dansk lov. Loven påbyder de større advarsler på pakningerne senest fra 30. september i år. Samtidig forsvinder betegnelserne "mild", "light", "ultra light" og "extra ultra light" idet de giver et misvisende indtryk af at disse cigaretter er mindre farlige.
Kilde: Jan Dohrmann, Randers Amtsavis, 4. april 2003.

3. april 2003: Den Internationale KOL dag 2003
GOLDs executivkomité har den 15. marts holdt møde om strategien for den internationale KOL dag 2003. Fokus for kampagnen vil - ligesom i 2002 - være at forøge opmærksomheden om KOL - Raise COPD Awareness Worldwide. Logoet fra kampagnen i 2002 vil også blive anvendt i 2003. Kampagnen rettet mod offentligheden vil anvende et slogan som "Kan det være KOL?" med et spørgeskema der kan belyse dette. Endvidere skal det forklares hvad KOL er. Det positive budskab er at når diagnosen er stillet, er der også noget man kan gøre ved det. KOL kan forebygges og behandles! En kampagne rettet mod de praktiserende læger vil fokusere på hvordan man diagnosticerer KOL med slogans som: "Er det KOL?" eller "Konstaterer du alle KOL tilfælde i din praksis?"
Kilde: www.goldcopd.com

18. marts 2003: KUN TOTALT RYGESTOP GAVNER HELBREDET
Der er ingen helbredsmæssig gevinst ved at reducere cigaretforbruget - kun et totalt stop mindsker risikoen for at få en blodprop, lungekræft eller kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger). Det er konklusionen i en ny dansk undersøgelse hvor 20.000 rygere er fulgt i 15-20 år. Nogle havde skåret deres daglige forbrug ned fra 40 til 20. Andre gik fra 25 til 10. I snit var der tale om en nedskæring af forbruget fra 20 til 8 daglige cigaretter. Der blev sparet masser af penge, men den helbredsmæssige regning var uforandret. "Jeg vil tro, at dette her vil blive opfattet som en nedslående og uventet besked for dem, der har skåret drastisk ned på deres tobaksforbrug og så tror, at de bliver meget sundere af den grund. Det gør de ikke. Vil man have den store gevinst rent sundhedsmæssigt, er der kun én vej at gå - at stoppe helt med at ryge", siger kursusreservelæge Nina Godtfredsen fra Bispebjerg Hospital som står bag undersøgelsen. Storrygere, som har svært ved at droppe smøgerne, kan dog muligvis bruge rygereduktion som hjælp på vejen mod et totalt rygestop, siger Nina Godtfredsen.
Kilde: Kaare Skovmand, Poltiken, 18. marts 2003. [Læs artiklen her]

11. marts 2003: KOL SKYLD I FLERE DØDSFALD END LUNGEKRÆFT
Siden 1985 er antallet af dødsfald i Danmark som følge af rygerlunger steget med 50 procent til over 3400 årligt. Dermed er der flere dødsfald som følge af rygerlunger i forhold til lungekræft, der koster op mod 3300 danskere livet hvert år. Kvinderne er hårdt ramt. Siden 1985 er dødsfald blandt kvinder på grund af rygerlunger fordoblet. Rygerlunger er nu den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. "Udviklingen er særdeles bekymrende, og vi vil se mange nye tilfælde af rygerlunger i de næste 10-20 år. Sygdommen kommer snigende og er mange år om at udvikle sig. Og vi må desværre konstatere, at kvinders dødelighed i forbindelse med rygning er større end hos mænd. Undersøgelser viser, at hvis mænd og kvinder ryger lige meget, er der flere dødsfald hos kvinder. Vi ved ikke hvorfor", siger klinikchef Flemming Madsen, Intern Medicinsk Klinik, Frederiksberg Hospital.
Kilde: Aage Lundgaard, JydskeVestkysten, 11. marts 2003.

6. marts 2003: KOL KOSTER SAMFUNDET MINDST 1,75 MIA KR ÅRLIGT
200.000 danskere lever dagligt med invaliderende åndenød og social isolation som følge af KOL – i folkemunde kaldet rygerlunger. Udover patienternes menneskelige omkostninger, så koster det hvert år samfundet mindst 1,75 mia. kr. i behandling og tabt arbejdsfortjeneste, viser en ny undersøgelse, der for første gang har beregnet udgifterne til KOL i Danmark. KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark og i stigning modsat en række andre store folkesygdomme. Overlæge Flemming Madsen fra Frederiksberg Hospital som står bag undersøgelsen sammen med sundhedsøkonom Mark Aagren, GlaxoSmithKline efterlyser at KOL-patienter kommer på den politiske dagsorden. "Det er en meget svag og tavs patientgruppe, og der er stor set ingen fokus på området. Pengene går derfor primært til behandling og ikke til forebyggelse og rehabilitering. Selvom undersøgelser gang på gang viser, at rehabilitering højner livskvaliteten og giver færre indlæggelser, så det kan bestemt også svare sig rent økonomisk," siger Flemming Madsen.
Kilde: Thomas Gösta Svensson, Dagens Medicin, 6. marts 2003.

28. februar 2003: UDSIGT TIL FORBUD MOD SALG AF TOBAK TIL BØRN OG UNGE UNDER 16 ÅR
Regeringen lægger nu op til at indføre et forbud mod salg af cigaretter til unge under 16. Samtidig forventes aldersgrænsen for køb af spiritus at blive hævet fra 15 til 16 år. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen tilslutter sig således et forslag fra bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti samt flere organisationer indenfor sundhedsområdet. "Meget tyder på, at 16 år er den rigtige grænse. Så får vi sendt et klart signal om, at folkeskolen er forbudt land for alkohol og cigaretter. Jeg tror det vil være fornuftigt at få trukket en skarpere grænse mellem børnekultur og ungdomskultur" siger Lars Løkke Rasmuusen som samtidig påpeger at 75 pct. af alle rygere begynder at ryge, før de er 16 år. "Hvis vi kan udskyde deres debut, kan vi formentlig helt undgå den," siger han. Forslaget ventes fremsat til efteråret.
Kilde: Erik Bjørn Møller, Berlingske Tidende, 28. februar 2003.